tirsdag den 30. november 2010

Og BUM ! så er vi i gang...

Halløj (:

Vi har fået en masse positive tilbagemeldinger fra alle de herlige mennesker vi opsøgte. Julie (Vi Unge) skrev at hun med glæde ville svare på spørgsmål, og dem har vi jo masser af, så det er super ! Sunshine Models har sagt at vi bare skulle ringe og aftale en tid. Pga. af en masse bøvl aftalte vi at lave interviewet over telefonen i stedet, hvilket er helt fint med os. Resten har også været enormt imødekommende og åbne og vi er taknemmelige for at de vil bruge deres tid på os !

Vi (Nanna, Heidi og jeg) har aftalt at vi snart skal få købt en scrapbook, som vi skal bruge som produkt. Vi er enige om at det skal være en stor bog med blanke sider. Vi har bare overhovedet ikke kunne finde noget der bare mindede om, sååå kender du nogle butikker, hjemmesider eller hvad ved jeg hvor man kan være heldig at finde sådan en ??

Det var alt for nu. Tiden går og julen snart vi når, men alt hvad vi tænker på er den projektopgave !!
-Sunny

lørdag den 27. november 2010

En begyndelse - Nanna

Vi er ikke rigtig gået hundrede procent i gang med projektet, men vi er ligesom ved at bygge det op, så vi ved, hvad vi egentlig vil stå foran. Vi har skrevet til Sunshine/Entertainment models, C&C models og redaktøren på Viunge. Sunshine/Entertainment models har i dag skrevet, at vi bare skal booke en tid ved at skrive til hans sekretær, og så vil de meget gerne besvare vores spørgsmål. Så har vi i hvert fald et interview at gøre godt med.

Meningen for mig, Nanna, har hele tiden været, at jeg skulle forsøge mig som sanger. Og sådan er det skam stadig. Jeg skal blandt andet kontakte et par musikere, prøve at optræde på gaden og lægge nogen videoer ind på youtube. Og det er altså det med youtube, som jeg ville skrive om, for nu har jeg nemlig oploadet den første video af mig, der synger. I kan klikke HER, hvis I vil se videoen. (:

- Nanna Drews.

At blive kendt

Fra onsdag d. 5. januar til tirsdag d. 11. januar har vi projektuge. Det bliver anden gang, at vi skal have projektuge, og vi har erfaret, at man skal være klar i god tid. Derfor er vi allerede nu i gang med at lægge hovederne i blød, så vi kan fremstille det bedste produkt og lave den bedst mulige fremlæggelse.

Det overordnede emne er: "Berømtheder og store begivenheder".
I starten overvejede vi lidt at skrive om "The Twin Towers/World Trade Center", men vi blev hurtigt enige om, at vi ikke gad alt det fakta. Så vi endte altså op med underemnet: "At blive kendt".

Vi vil altså kaste os ud i at prøve på at blive sanger og model. Kan det lade sig gøre? .. Med os selv som forsøgspersoner. Vi ser utrolig meget frem til projektugen, og så håber vi på støtte herfra. Du er derfor mere end velkommen til at skrive til os, deltage i afstemningerne og følge vores hjemmeside/blog.

Vi vil forsøge os med:
Camilla Sunny Hansen som model.
Nanna Drews som sanger,
og Heidi Olsen som ekstramodel og coach.

Kram fra os.

- Hvis du har spørgsmål eller idéer, så er du altid velkommen til at skrive en kommentar. Også selvom du bare vil kommentere vores idé.
 Ellers kan du skrive på:

nannadrews@hotmail.com
atblivekendt@hotmail.com